Lærere siger nej til at pendle

I et forsøg på at redde undervisningen i overbygningen på Kirke Såby skole, hvor lærer- og elevflugt hører til dagens orden, har udvalget for Børn og Ungdom foreslået, at lærere fra Hvalsø skole helt eller delvist kan undervise på Kirke Såby Skole. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Subsidiært foreslår udvalget, at eleverne i overbygningen fra Kirke Såby skole flyttes til Hvalsø skole. Det første forslag finder skolebestyrelsen uacceptabelt, og den foreslår i stedet, at der etableres en selvstændig overbygning på Kirke Såby skole, hvor lærere kan tilrettelægge og gennemføre undervisningen som et selvstændigt team.Hvis eleverne fra Kirke Såby skoles overbygning skal flyttes til Hvalsø, peger skolebestyrelsen på en række forhold, som skal bringes i orden, før en sådan overflytning kan fungere.