Foto: TV2/Lorry

Lærere frygter ringere undervísning

Eleverne i de sjællandske folkeskoler skal have mere undervisning, når klokken ringer ind til første skoledag på mandag. Men kvaliteten af den undervisning, de skal have, risikerer at blive dårligere.

Det frygter flere lokale kredsformænd, som DAGBLADET Roskilde har talt med.

.

Ifølge lærernes nye overenskomst skal de i snit undervise to klokketimer mere end i dag. Lærerformændene frygter, at det er lig med mindre tid til at forberede sig i, skriver DAGBLADET lørdag.

.

Ifølge Peter Hansen, fællestillidsrepræsentant og formand for Roskilde Lærerforening, er der enkelte skoler, hvor lærerne fremover kommer til at undervise 27 timer om ugen. Før den nye arbejdstidsaftale underviste de i snit 21,3 timer om ugen.

Han forventer, at der vil være en gruppe lærere, som tager arbejde med hjem og arbejder mere end de 40 timer, de skal være tilstede på skolen.

- Der er flere, som kommer og siger, at det vil de være nødt til, fordi det vil være værre at møde uforberedt op. Den elev-feedback, de får, hvis de ikke er virkelig godt forberedt, vil være meget hård, siger Peter Hansen til DAGBLADET Roskilde.

På Trekroner Skole ved Roskilde overvejer skoleleder Jon Lissner at afsætte mindre tid til at rette stile og blækregning.

- Der er et krav om skriftlighed, og det skal overholdes. Men vi skal tænke over omfanget og måden, vi giver eleverne tilbagemeldinger på, og om vi derigennem kan få noget mere tid, siger han.