Længere mellem friske sommerhuse

Sommerhuse: Antal af udbudte sommerhuse er på et år faldet med op til 21 procent i de nordsjællandske sommerhus-kommuner. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Værst står det til i Helsingør Kommune, hvor der ved udgangen af maj kun var udbudt 115 sommerhuse til salg. Det er 21 procent færre end for et år siden.

Gribskov og Halsnæs Kommuner kan også byde på fald, dog kun fem-seks procent, mens Frederikssund Kommune til nød rammer niveauet for sidste år i maj.

Når det i det hele taget er interessant at nævne midt i en krisetid, så skyldes det, at Nordsjælland og resten af Region Hovedstaden er den eneste landsdel, som har oplevet et fald i antallet sommerhuse til salg. Ifølge tal fra Boligsiden.dk er det tværtimod steget en del.

- Mit umiddelbare indtryk er, at der er rigtigt mange sommerhuse til salg i Gribskov, så det kommer bag på mig, hvis det er faldet. Men det kan være på grund af, at det er faldet så meget prismæssigt nu, at mange ikke har lyst til at sælge, siger Annette Egelund, ejendomsmægler og indehaver af Nybolig i Rågeleje, Gilleleje og Helsinge.

Nordjyderne fører an i sammenligning med 2895, hvilket er en stigning på 14 procent.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik