Længere åbningstid koster jobs

Den sidste rest af lukkeloven falder væk 1. oktober og dermed er vejen banet for, at alle butikker kan holde åbent stort set døgnet rundt, hvis de lyster.

Begrænsningerne på åbningstiderne er løbende blevet liberaliseret, hvor det største skred skete i 2010. Det har dog ikke været uden problemer for de ansatte, når hele weekenden pludselig bliver lavet til arbejdstid, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Jeg kan mærke, at det er et problem blandt medarbejderne. Hvad gør man med børnene, når man skal på arbejde om søndagen?, siger Lisbeth Dalgaard, der er formand i De Samvirkende Købmænd.

Hun driver selv en SuperBest i Hørsholm, hvor der de seneste par år har været medarbejdere, der har været nødt til at finde på noget andet at lave af den grund.

- Vi har haft faguddannede medarbejdere, som har været nødt til at søge over i andre sektorer, fordi de ikke kunne få det til at hænge sammen på hjemmefronten, siger Lisbeth Dalgaard til Frederiksborg Amts Avis.

Hun efterlyser derfor, at resten af samfundet følger med udviklingen.

- Jeg er spændt på, hvornår det møder accept i hele samfundet, så både daginstitutioner og offentlig trafik følger med, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik