Læger: Vi spilder tiden på it-bøvl

Det går ud over patienterne, at nye elektroniske journaler er alt for langsomme og uoverskuelige, advarer læger. Regionsformanden mener, at lægerne skal lære at tænke på en ny måde. Det skriver Politiken.

Flere minutter ved computeren og
færre minutter med patienterne. Det er ifølge en stribe læger
konsekvensen af et nyt elektronisk journalsystem, som i disse år
indføres på landets sygehuse.

Den elektroniske patientjournal
(EPJ) skulle ellers netop gøre behandlingen mere effektiv og
fejlfri.På øjenafdelingen på Odense Universitetshospital har
indførelsen af EPJ betydet, at lægerne i dag kun ser 9 til 12
patienter om dagen.

Det er i gennemsnit 3 færre, end før EPJ kom
i brug, siger ledende overlæge Kelvin Kamp Mortensen.I et brev
til sygehusledelsen skriver øjenafdelingen, at selv om antallet
af patienter er blevet skåret ned, er det ikke nok til at opveje
det ekstra it-tidsforbrug.

Det betyder stress og utilfredshed og
i sidste ende en dårligere patientbehandling med risiko for
fejl, skriver lægerne. På hospitalets geriatriske afdeling når
lægerne omtrent 15 patienter mod 20, før EPJ blev indført:»Jeg
bruger omkring 20 procent længere tid på at gå stuegang«,
konstaterer administrerende overlæge Lars Matzen.Direktør på
Odense Universitetshospital Peder Jest er klar over problemerne
med at komme hurtigt ind i systemet.

Han siger, at det bl.a.
skyldes, at sikkerheden skal være høj, og at man derfor
automatisk bliver logget ud efter et stykke tid. Men når lægerne
først er logget ind, fungerer EPJ »fremragende«, mener Jest.»Et
stort problem er, at man ikke i tilstrækkelig grad har ændret
arbejdsgangene.

Især lægegruppen tror, at de skal arbejde, som
de altid har gjort med deres journalsystemer, deres papirer og
deres arbejdsgange«, siger Peder Jest. Formand for Danske
Regioner Bent Hansen (S) mener, at problemerne i mange tilfælde
har med holdninger at gøre: »EPJ er et indgreb i den
traditionelle måde at arbejde på, og det kan give problemer«,
siger Bent Hansen.

De læger, Politiken har talt med, siger alle,
at en elektronisk patientjournal i princippet er det eneste
rigtige. Der er åbenlyse fordele i at have alle oplysninger fra
medicin til blodprøvesvar samlet elektronisk. Men systemerne er
for langsomme, siger de. Ifølge formanden for
Overlægeforeningen, Erik Kristensen, er EPJ-bøvlet kendt over
hele landet. Han kalder systemet en tidsrøver og efterlyser
dokumentation for, at den brugte tid giver et udbytte for
patienterne.

Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen,
mener, at det er et stort problem, at lægerne bruger så lang tid
på de elektroniske journaler.Otto Larsen, direktør i Den
Nationale EPJ-organisation, vil ikke afvise, at der kan være
problemer. Men ifølge ham skyldes 90 procent af problemerne
organisation, uddannelse og drift - og kun de sidste 10 procent
selve systemet.

Derfor er det ikke et nationalt anliggende,
mener han.»Meget handler jo om, at systemet er for langsomt, og
det kan løses ved at få de lokale it-folk til at få større
hastighed på systemerne«, mener Otto Larsen. På Gentofte
Hospitals kardiologiske afdeling har lægerne gjort tidsspildet
op og fundet ud af, at hver læge har en halv times daglig
»ineffektiv venten« for hver læge. Det er den tid, de bruger på
kun at taste brugernavn, adgangskode og patientens cpr-nummer.
Og så på at vente.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik