Læger frikendt

Foto: TV2/Lorry

Syv ud af otte læger er blevet frikendt for at chikanere akuttelefonen 1813, ifølge Lægeetisk Nævn, der har undersøgt sagen, har lægerne haft faglige årsager til at ringe til akuttelefonen.

Blandt andet har lægerne været nødt til at kontakte 1813, da de elektroniske udskrivningsbreve ikke virkede.

Desuden manglede de oplysninger om, hvor lang ventetiden var på akuttelefonen.

Og endelig havde flere af lægerne selv syge familiemedlemmer, lyder forklaringen på de mange opkald.

Lægeetisk Nævn forventer at tage stilling til den sidste af de otte sager på et møde i næste måned.