Lægeordineret heroin er en succes

Lægeordineret heroin til narkomaner er en succes. Det er konklusionen præcis en måned efter, at Københavns kommune begyndte med at give narkomaner heroin, erfarer P4 København.

På behandlingsinstitutionen Valmuen, der ligger i Københavns nordvest-kvarter, har man lige nu ni narkomaner i behandling. De fire af dem har været med fra begyndelsen, og indtil videre er det altså gået godt, fortæller klinisk overlæge Kristian Hvidt.
- Hos et par af dem, har der været ekstremt gode resultater. Men alle har faktisk fået det bedre som følge af heroin-behandlingen, siger han til P4 København.
Overlæge Kristian Hvidt regner med, at behandlingsinstitutionen Valmuen vil komme til at hjælpe flere og flere.
- Vi kan ikke tage mere end to, max tre ind om ugen. Jeg regner med, at vi henover sommeren har 30 i behandling og ved udgangen af 2010 har 50 i behandling, siger overlæge Kristian Hvidt til P4 København.
Også Glostrup Kommune er i gang med heroin-behandling af narkomaner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik