LA vil se på erstatning til Thalidomid-ofre

Partiet skifter holdning i spørgsmålet om erstatning til nogle af ofrene - vil vende sagen med sundhedsministeren

Liberal Alliance vender nu på en tallerken i spørgsmålet om thalidomid-ofrene, som TV 2 Lorry fortalte om første gang i Søndagsmagasinet i sidste uge.

Anette Jørgensen og andre Thalidomid-ramte vil have en undskyldning - og en erstatning - fra staten.  I modsætning til flertallet af thalidomidofrene, så indtog deres mødre nemlig det skadelige stof, efter det blev kendt, at der var voldsomme bivirkninger i form af fosterskader.

Og selv om myndighederne kendte til bivirkningerne, så advarede de ikke befolkningen mod at bruge den kvalmestillende medicin - derfor dukkede der nye ofre op - selv om Thalidomid sltså ikke længere blev solgt på apotekerne.  Danskerne blev ikke advaret om at tjekke deres egne medicinskabe igennem.

Hidtil har Liberal Alliance afvist, at ofrene havde ret til erstatning.

Men efter at have set vores program om sagen i søndags er partiet nu parat til at se på sagen igen. 

-Det der er anderledes, det er, at man måske havde den viden dengang men undlod at fortælle de involverede mennesker om det - og derfor fik det konsekvenser. Det vil jeg gerne tale med ministeren om - uden at jeg dog kan love, at det vil genåbne sagen, siger May-Britt Kattrup, der er sundhedsfører for Liberal Alliance.

Anette Jørgensen er et af de ofre, der kæmper for erstatning
Anette Jørgensen er et af de ofre, der kæmper for erstatning
Foto: TV 2 Lorry & privat

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik