Kystbanen: Vanskelig start på 2016

Kystbanen har ikke fået den flyvende start på 2016, som man havde håbet på, der har været for mange forsinkelser.

Signalproblemer, nedfaldne træer og en stram køreplan. Det er blot nogle af årsagerne til, at de første tre måneder af 2016 ikke har været tilfredsstillende på kystbanen. 

Første kvartal har været præget af udfordringer for togpassagererne på Kystbanen. Især marts måned bød på en lav kunderettidighed.  Den endte på 60,1 procent, hvor målet er 81,8, oplyser DSB.

Kunderettidighed er den nye måde, hvorpå DSB måler rettidigheden. Den er et udtryk for, hvor mange passagerer, ikke tog, der kommer frem til tiden. Det vil sige, at et fyldt og forsinket myldretidstog tæller tungere i statistikken end et tyndbesat tog i ydertimerne.

- Der har været mange faktorer, der har spillet ind på det utilfredsstillende resultat i marts måned. Vi har blandt haft gentagne problemer med signalerne på det sidste stykke af Kystbanen omkring Nivå. Det har givet rigtig mange forsinkelser. Ud over det har vi en bred vifte af problemer med infrastrukturen, og der har også været problemer med vores tog, siger DSB's informationschef Tony Bispeskov.

 - Men når det er sagt, så må vi også gribe i egen barm, og se på hvordan den nye køreplan, vi indførte i december 2016, fungerer. Det har vist sig, at den er sårbar, når togtrafikken ikke kører rettidigt, og det har været svært for os at rette op på trafikken, når der er forsinkelser, siger Tony Bispeskov. 

DSB arbejder lige nu på at lave småjusteringer i køreplanen, så det bliver lettere at få trafikken tilbage på sporet, når der uregelmæssigheder.

I januar og februar endte kunderettidigheden på henholdsvis 73,1 og 77,6 procent.

Operatørrettidigheden, den del af trafikken DSB alene har ansvaret for, endte i marts på 90,1, hvor målet er 93,8 procent.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik