Kvinder med brystkræft kan undgå kemo

Tusinder af danske kvinder behandles hvert år med kemoterapi - også selv om det i de fleste tilfælde er virkningsløst. Hidtil har man nemlig ikke kunnet finde ud af, hvem der får gavn af behandlingen.

Men nu er en nyudviklet dansk gentest, der skal skåne kvinder for virkningsløse behandlinger, stærkt på vej, skriver metroxpress.

»Vi er i fuld gang på danske hospitaler med at finde ud af, hvem der har gavn, hvem der ikke har, og hvilke kemobehandlinger der så er de rigtigste for dem, der har den gode effekt,« siger professor Niels Brunner fra det danske forskningscenter for brystkræft ved Københavns Universitet Sino.

Men Danmark er ikke det eneste land, der forsøger at redde kvinder fra virkningsløse behandlinger. Også i resten af verden arbejdes der i øjeblikket på området - blandt andet i USA og England, hvor forskere har udviklet gentesten Pam50.

Testen er ikke gennemprøvet, så der går tid inden mulig implementering

»Testen øger lægernes viden om, hvem der får noget ud af behandlingerne, hvilket vil give kvinder muligheder for at træffe betydeligt mere informerede beslutninger om deres behandlinger,« siger professor Alan Ashworth til britiske medier.

Forsker i brystkræft José Moreira fra Kræftens Bekæmpelse og forskningscenteret Sino vurderer dog, at danske kvinder ikke får adgang til Pam50-testen lige med det første.

»Den ser ganske fornuftig ud, og den er på vej, men den er ikke færdigtestet, så det vil tage længere tid, inden den muligvis indføres i det danske sundhedsvæsen,« siger han til metroxpress.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik