Kvindekrisecentre skærper sikkerheden

Landets kvindekrisecentre skærper nu sikkerheden for at holde rasende ægtemænd væk fra de flygtende kvinder.

Det viser et eksempel fra Helsingør, hvor krisecentret Røntofte har opsat pigtråd og højt hegn om huset og den store have. Samtidig er den store villas ruder er blevet mørklagte, så man ikke kan kigge ind, men kun ud. Det skriver Helsingør Dagblad.
- Vi har haft en række tilfælde af fædre og ægtemænd, der er trængt ind på vores område og har optrådt meget truende. Nogle sender andre, der udgiver sig med falsk identitet. Nogle ringer og spørger efter en bestemt kvinde, men vi oplyser jo aldrig, hvem der bor her. Alt det her går jo også ud over de øvrige kvinder i huset, der bliver bange og utrygge. Jeg havde en ung pige, hvis far forsøgte at køre hende over med sin bil ved hendes skole. Hende kørte jeg selv til et andet sted i landet, siger Karin Johansen, der er medarbejder på krisecenteret i Helsingør.
Et stigende antal indvandrerkvinder flygter fra tvangsægteskaber og isolation. Antallet af henvendelser fra indvandrerkvinder er steget med 75 procent på landets 38 kvindekrisecentre det seneste halve år, viser nye tal fra Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK.
Kvindekrisecentret Røntofte i Helsingør er et af de centre, der får et stigende antal henvendelser fra indvandrer-kvinderne. Her har tendensen været støt voksende over de sidste 10 år. Det sidste års tid har der været nærmest konstant fuldt hus på Røntofte, hvor 50 procent har været kvinder med indvandrerbaggrund. En del af dem er på flugt fra et forestående eller allerede indgået tvangsægteskab. Andre har taget skridtet fuldt ud og har gjort op med en tilværelse i årelang isolation. Ofte et liv med bank og forbud mod at gå til danskundervisning eller andet uden for hjemmet.
- En kvinde fra Helsingør-området med tre børn søgte hjælp hos os for nyligt. Hun blev slået dagligt af sin mand og levede helt isoleret. Selv om hun har boet her i flere år, kunne hun ikke et ord dansk og vi måtte rekvirere en tolk. Hun blev truet, også mens hun boede her i huset, og vi måtte sørge for at hun blev sendt videre i sikkerhed et andet sted i landet, fortæller vagt på Røntofte, Karin Johansen. Hun har været med siden krisecentrets åbning for 23 år siden og har set, som hun selv udtrykker det, ikke lidt af hvert, men alt.
- Da vi åbnede, havde vi næsten udelukkende danske kvinder. I dag er det fifty-fifty. Og når man tænker på befolkningsammensætningen uden for huset, så er det en stor procentdel. De kommer fra alverdens lande. Dem, der er på flugt fra tvangsægteskaber, kommer hyppigt fra Pakistan og Tyrkiet, Iran og Iraq. På det senere har vi også modtaget en del kvinder fra de baltiske lande. Kvinder, der har prøvet lykken her og ofte med danske mænd, fortæller Karin Johansen.
En af forklaringerne på, hvorfor indvandrerkvinder i større tal nu trodser tvangsægteskaber og gamle mandsdominerede traditioner
er, mener hun, et udtryk for, at mange af dem er både født og opvokset i Danmark. De har gået i skole her, har danske kammerater og oprøret ulmer. De ved bedre nu og vil ikke finde sig i at blive gift med en mand fra Pakistan, som de ikke kender, siger Karin Johansen.