Det er desværre ikke alle, der oplever julen som hjerternes fest. Flere kvindekrisecentre i hovedstadsområdet oplever voksende efterspørgsel fra voldsramte kvinder - og et stigende antal må gå forgæves. Der er ikke pladser nok.
Sidste år blev 48 procent af alle henvendelser på landsplan afvist, fordi der ikke var en ledig plads på det pågældende kvindekrisecenter, viser Socialstyrelsens årsstatistik. Men presset er flere steder i hovedstadsområdet endnu større i år.
Hos Danner, der driver et af de større kvindekrisecentre i København med plads til 18 kvinder og lige så mange børn, har man med 386 henvendelser frem til midten af november været nødt til at afvise 81 procent. En stigning på fem procent sammenlignet med sidste år.
- Det tror jeg, der er flere grunde til. Den ene er positiv. Den handler om, at der er flere, der tør bryde med volden, fordi der har været fokus på det i samfundet. Men omvendt er det også et tegn på, at der er langt flere derude, end vi er opmærksomme på, og at vi ikke har den fornødne kapacitet, siger direktør i Danner, Lisbeth Jessen til TV 2 Lorry.
Risikerer at tage hjem igen til vold
Landets største kvindekrisecenter, Kvindehjemmet på Jagtvej i København, må ligeledes afvise mange på grund af manglende pladser. I år har Kvindehjemmet indtil nu måtte afvise 56 procent af de i alt 678 henvendelser. Det er en stigning på en enkelt procent sammenlignet med sidste år.
Og det stigende antal afvisninger skal samtidig ses i det perspektiv, at der faktisk er oprettet 58 nye pladser på kvindekrisecentre i hovedstadsområdet siden sidste år.
I alt er der 18 kvindekrisecentre i vores område med plads til 218 kvinder. Mellem januar og oktober i år har der været meget tæt på fuld hus med en samlet belægningsprocent for Region Hovedstaden på 96,9, viser tal fra Lev Uden Vold.
Hos Danner forsøger man altid at hjælpe de afviste kvinder videre til andre centre, og man tilbyder også samtalerådgivning. Men ifølge en forsker i vold mod kvinder er der en risiko for, at nogle af de afviste kvinder bliver i volden, hvis ikke der er en ledig plads til dem.
- I deres situation er man ofte tilbøjelig til ikke at have lyst til at fortælle, hvad det er for nogle omstændigheder, man lever under derhjemme
- I deres situation er man ofte tilbøjelig til ikke at have lyst til at fortælle, hvad det er for nogle omstændigheder, man lever under derhjemme. Det er ikke overskud men desperation, der præger de kvinder, der ringer ind. Så det er klart, at hvis man bliver mødt af en afvisning, tager man ikke nødvendigvis bare røret og ringer til det næste krisecenter, siger Eva Bertelsen, ekstern lektor ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet.
- En anden konsekvens kan være, at de finder nogle nødløsninger. Altså eksempelvis en sofa hos venner og familie. Noget der ikke er holdbart, og hvor man faktisk ikke får professionel hjælp til at få tømt sin rygsæk for de traumer, som volden har givet, supplerer Danners direktør, Lisbeth Jessen
Politikere vil undersøge behovet for pladser
Stylisten Mette Helena Rasmussen, der er kendt fra TV-programmet Nybyggerne, opsøgte i 2013 Dannerhuset i København, hvor hun i 16 måneder boede med sine to børn.
Hun ved om nogen, hvilken forskel et kvindekrisecenter kan gøre.
- Da jeg opsøgte Danner, havde jeg det rigtig dårligt, og jeg var rigtig ked af det. Jeg var også meget bekymret for børnene og mig selv. Jeg havde brug for at komme væk.
- For mig har det været en kæmpe hjælp at få den samtalesparring, som jeg fik af familieterapeuter, socialrådgivere og psykologer i huset til at navigere i det nye liv, jeg skulle leve, forklarer Mette Helena Rasmussen.
- Det kræver de vildeste ressourcer at bede om den hjælp, og jeg kan næsten ikke forestille mig, hvor smertefuldt det må være at stå i den situation, at det er gået op for en, at man skal væk. Men at man så ikke kan komme det
Siden sit ophold er Mette Helena Rasmussen vendt tilbage til Dannerhuset - og i taknemlighed over den hjælp hun fik, da hun allermest havde brug for den, har hun hjulpet med at indrette et fællesrum til de nye beboere.
Hun kan næsten ikke holde ud at tænke på, hvad det havde betydet for hende, hvis ikke der havde været en plads, da hun bankede på ved Dannerhuset.
- Det kræver de vildeste ressourcer at bede om den hjælp, og jeg kan næsten ikke forestille mig, hvor smertefuldt det må være at stå i den situation, at det er gået op for en, at man skal væk. Men at man så ikke kan komme det. Hvor skal man så egentlig gå hen?, spørger Mette Helena Rasmussen retorisk.
Antallet af afviste kvinder på krisecentrene gør indtryk på henholdsvis formanden og næstformanden i Folketingets ligestillingsudvalg.
- Jeg vil ikke udelukke, at der er behov for ekstra pladser, for vi ser jo, der er en stigning i forhold til vold, siger Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.
- Vi skal i hvert fald kigge nærmere på, hvad vi kan gøre for, at flere kvinder kan finde de trygge rammer, de efterspørger, lyder det fra Yildiz Akdogan fra Socialdemokratierne.
Selvom pladserne i Dannerhuset ved redaktionens slutning er fuldt optaget, tilbyder Danner en døgnåben telefonlinje, hvor man altid kan opsøge hjælp.
