Knivstikkeriet fandt sted på Listedvej i Kastup. Foto: alarm112danmark.dk

Kvinde stukket ned under husspektakel

En kvinde er onsdag blevet stukket ned i Kastrup. Politiet kender gerningsmanden.

Københavns Politi blev onsdag kaldt ud til et husspektakel på Listedvej i Kastrup. 

Men det viste sig at være værre end et skænderi. En kvinde på adressen var nemlig blevet stukket ned.

- Den kvindelige part er blevet stukket med en kniv. Hun er uden for livsfare, siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup, der ikke vil uddybe, hvordan forbrydelsen er foregået.

Politiet ved, hvem gerningsmanden er, og forventer at anholde ham snarest. 

Læs også Dødsulykke fører til kørekort for at bruge vandscooter

- Han var ikke til stede, da vi ankom. Men vi skal nok finde ham snart, siger Henrik Svejstrup.

Gerningsmanden og kvinden kender hinanden i forvejen, oplyser han.

En pårørende til kvinden, der blev stukket, anmeldte sagen til politiet. 

  Foto: alarm112danmark.dk

  Foto: alarm112danmark.dk

  Foto: alarm112danmark.dk