Kvinde reddet ud af brændende rækkehus

En kvinde er blevet kørt på hospitalet, efter at der udbrød i et hendes rækkehus.

Politi og beredskab rykkede tirsdag aften ud til en melding om en brand i et rækkehus i Dyrehaven i Hillerød.

Jakob Tofte, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, oplyser, at en kvinde blev reddet ud af det brændende rækkehus.

- Hun er efterfølgende blevet kørt på Rigshospitalet, siger han og tilføjer, at han ikke kender til kvindens tilstand.

- Men jeg ved, at vi har en patrulje, som er på vej ind for at tale med hende om, hvad der er sket, så jeg formoder, at hun er bevidsthed, siger han.

Ifølge vagtchefen nåede branden at få godt fat i rækkehuset, og da politiet ankom på stedet, stod der sort røg ud af huset.

Brand hurtigt under kontrol

Det lykkedes dog hurtigt beredskabet at få branden under kontrol, før den kunne nå at sprede sig til nabohusene, fortæller Jakob Tofte.

Han oplyser, at brandårsagen endnu er ukendt, men at den kvindelige beboer måske kan kaste lys over, hvad kan have forårsaget den.

Politiet modtog anmeldelsen om branden via alarm-112 klokken 18.26.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik