Kvinde kørte dreng ned og stak af

En teenagedreng blev ved højlys dag kørt ned af en kvindelig bilist, som efterfølgende stak af sin bil. Politiet efterlyser vidner til hændelsen.

En 17-årig dreng blev mandag morgen ramt af en bil, da han krydsede Ørnebjergvej i fodgængerfeltet ved Frederiksborgvej i Ølstykke.  

Den 17-årige blev ramt på den nedre del af ryggen og faldt og slog sit hoved. Men bilens fører kørte fra stedet, uden at stoppe for at se, hvad der var sket, oplyser Nordsjællands Politi.

Hændelsen skete klokken 08.35. Bilens fører beskrives som en kvinde, dansk af udseende, 30-50 år, almindelig af bygning med mellemlangt, sort hår og iført mørkt overtøj. Hun kørte i en rød personbil. 

- Det ser vi alvorligt på. Man har pligt at standse, hvis man er involveret et færdselsuheld, siger Henriette Døssing, kommunikationsansvarlig hos Nordsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

Den 17-årige blev ramt, da han krydsede Ørnebjergvej i fodgængerfeltet ved Frederiksborgvej i Ølstykke.  
Den 17-årige blev ramt, da han krydsede Ørnebjergvej i fodgængerfeltet ved Frederiksborgvej i Ølstykke.  
Foto: Google maps - Street View

Minimumsbøde på 5000 kroner for at stikke af

Hvis man stikker af fra et færdselsuheld er minimumbøden 5000 kroner, forklarer Henriette Døssing.

- Men bødestraffen kan sagtens blive meget højere. Det afhænger af, hvor alvorligt et uheld, der er tale om, tilføjer hun.

Henriette Døssing har ikke yderligere oplysninger om den 17-årig drengs tilstand udover det, der er gengivet i politiets døgnrapport.

Artiklen er blevet opdateret, da det tidligere fremgik, at påkørslen skete onsdag morgen. Dette er en fejl. Det skete retteligt mandag d. 21 januar klokken 08.35. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Nivå Havn

Helikopter finder livløs mand i vandet ud for Nivå Havn

Nivå Havn

Beredskab indstiller eftersøgning af mand ved Nivå Havn

ok1111

OK udlover dusør efter flere dieseltyverier

def_thumb,50_percent

playLighunde leder efter Maria From i fjord

Egedal

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere