59-årig sigtes for drab - men hvem er den dræbte kvinde?

En 59-årig sigtes for manddrab. Den dræbte er endnu ikke identificeret.

Midt- og Vestsjællands Politi anholdt onsdag en mand 59-årig i forbindelse med, at en kvinde er fundet død i en lejlighed på Fasanvej i Køge onsdag aften. Det oplyser vagtchef Martin Hockrup.

Manden skal torsdag fremstilles i grundlovsforhør og er sigtet for manddrab. Han bor i lejligheden, hvor kvinden  blev fundet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. 

Den dræbte kvinde havde ingen identitetspapirer på sig, og torsdag morgen ved politiet endnu ikke, hvem hun er. Hun skal obduceres torsdag.

Den 59-årige blev anholdt, fordi han henvendte sig på et sygehus, hvor personalet var bekendt med, at han var eftersøgt af politiet.

Politiets teknikere blev tilkaldt i forbindelse med fundet af kvinden, ligesom hunde gennemsøgte området omkring ejendommen.

Som altid, når en person bliver fundet død, og dødsårsagen ikke er åbenlys, behandler politiet sagen som et mistænkeligt dødsfald. Det vil sige, at man behandler findestedet som et gerningssted. Det gøres, for at vigtige spor ikke går tabt, hvis det skulle vise sig, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.

Anklagemyndighederne ønsker at afholde grundlovsforhøret for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik