En kvinde blev fundet død i sengen på Gl. Evetoftevej over midnat, oplyser politiet. Foto: Screendump krak.dk

Kvinde fundet død efter brand

Teknikere skal se nærmere på brand i lejlighed, som kostede person livet.

Specialister i brandefterforskning skal se nærmere på en lejlighed i Hanehoved ved Frederiksværk efter en dødsbrand natten til mandag.

En kvinde blev fundet død i sengen på Gl. Evetoftevej over midnat, oplyser politiet.

Mandag formiddag er der ikke sket endelig identifikation af den afdøde. Man ved ikke, om der er tale om lejlighedens beboer.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis var det hjemmeplejen, der slog alarm om branden.

/ritzau/