Kvinde frifundet efter to år bag tremmer

En 21-årig kvinde er frifundet for narkosmugling efter at have siddet varetægtsfængslet i næsten to år. Sagen mod hende gik om på grund af en inhabil domsmand.

En 21-årig kvinde blev onsdag aften frifundet for alle
anklager om narkosmugling, efter at hun har tilbragt næsten to
år i varetægtsfængsel.
Kvinden blev i august sidste år idømt ni års fængsel for at
have haft henved fem kilo heroin i sin kuffert, da hun i januar
2008 passerede tolden i Københavns Lufthavn.
Men det viste sig efterfølgende, at en af de domsmænd, der i
første omgang var med til at dømme hende, var inhabil, fordi han
arbejde i Skat og havde tilknytning til lufthavnen.
Derfor besluttede Østre Landsret, at sagen mod hende skulle gå
om, og onsdag kom Københavns Byret så til den konklusion, at det
var hendes kæreste, der havde proppet narkoen ned i hendes
kuffert bag hendes ryg.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik