Kvinde filmede kast med kuffert: Flyselskab beklager

Medarbejder fanget i at kaste med kufferter får nu SAS til at beklage.

Da Carina Isager ankom til Københavns Lufthavn fra Budapest, så hun noget, som undrede hende. 

Fra et vindue i ankomstområdet tog hun derfor mobilen frem for at filme en medarbejder, der var ved at tømme flyet for bagage. 

Man ser i videoen, hvordan han ligger på knæ i lastrummet og kaster bagagen ned i en vogn, der skal fragte den ind. En enkelt kufferter falder dog ved siden af, og lander på den våde landingsbane. 

Det skriver BT. 

Carina Isager har delt videoen på SAS' Facebook-side, hvor hun skriver: "Lige landet i CPH fra OTP. Sådan ser bagagehåndteringen ud i nabogaten. Vist D103. Er det ny standard?". 

Mere end 350 personer har delt videon i skrivende stund. 

Flere kufferter bliver skubbet ned fra flere meters højde. En enkelt ses ramme kanten og lande på den våde asfalt.
Flere kufferter bliver skubbet ned fra flere meters højde. En enkelt ses ramme kanten og lande på den våde asfalt.
Foto: Screendump

Flyselskab beklager på Facebook

Til BT understreger Carina, at hun ikke havde i sinde at hænge personen i videoen ud. 

- Jeg ville gerne vise SAS, hvilke forhold, de laderes deres medarbejdere arbejde under, siger hun til avisen. 

TV 2 Lorry ville gerne have spurgt SAS, hvordan de normalt håndterer bagagen, men det er ikke lykkedes at komme i gennem til deres pressetelefon. 

På Facebook har de dog svaret Carina:

"Hej Carina! Vi har taget dette med til vores kolleger, der er ansvarlige for SAS' bagagehåndtering. Selvfølgelig, det er ikke standard og ikke ok," skriver man. 

Se videoen HER. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik