Kvinde dømt for socialt bedrageri

En 40-årig kvindelig kontanthjælpsmodtager har fået 8 måneders fængsel for socialt bedrageri. Hun snød således Fredensborg Kommune for 311.000 kroner.

Heftige kontantbeløb i gaver og store forsikringspræmier til en 40-årig kvinde vakte så stor opmærksomhed, at hun blev meldt til politiet for socialt bedrageri, skriver Frederiksborg Amts Avis.

For kvinden fik kontanthjælp fra Fredensborg Kommune, samtidig med at hun modtog mere end 30.000 kroner fra en tidligere ægtefælle, 145.000 fra sit forsikringsselskab og flere store kontantbeløb i gaver. De indtægter undlod hun at oplyse Fredensborg Kommune om.

I retten nægtede hun sig skyldig i socialt bedrageri, men blev idømt fængsel i otte måneder.

Kvinden skal imidlertid ikke afsone dommen, hvis hun betaler pengene tilbage, gennemfører 160 timers samfundstjeneste og ikke begår kriminalitet i de kommende to år.

Chef for Center for Borgerservice i kommunen, Henrik Vendelbo, er da også tilfreds med kommunens indsats over for socialt bedrageri.

- Vi arbejder hårdt på at komme så tæt på nul uretmæssige udbetalinger som muligt, og vi er bestemt kommet tættere på det inden for de seneste to år, hvor indsatsen er blevet opprioriteret, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik