Kvinde blev røvet i egen bolig

Det var formentlig et indbrud, der fredag middag udviklede sig til et hjemmerøveri på Hovedgaden i Hårlev, skriver DAGBLADET Køge.  

To mænd kom ind i huset ved at knuse en rude i kælderen, men blev mødt af husets 47-årige kvindelige beboer. Røverne truede kvinden til at udlevere tre smykkeskrin med smykker og forsvandt herefter fra stedet i ukendt retning. Politiet ved ikke, om de har haft et flugtkøretøj.
Kvinden kom ikke til skade og kunne over for politiet beskrive røverne således:
A: En mand, 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning iført blå bukser, mørk jakke og lyse kondisko. Han var maskeret med elefanthue og talte dansk uden accent.
B: En mand, 175-180 centimeter høj, iført mørke sko. Talte dansk uden accent.
Lokalpolitiet i Køge vil gerne tale med vidner, der har set røverne på Hovedgaden, eller som ved, hvem de to er. Ring 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik