Stort tillykke: Kvickly-Jonas er årets chef

En varehuschef i Kvickly Albertslund har i den grad gjort sig bemærket, også blandt medarbejdere. Nu løber han med prisen som årets chef.

Han er venlig, behagelig, smiler, snakkesalig og gør en forskel, både for hyggen og servicen.

Det er Jonas Møller, varehuschef i Kvickly Albertslund, der er tale om. Og ordene, de kommer fra nogle af hans kunder. 

Varehuschefen er netop blevet kåret som årets chef til Danish Retail Awards. En prisuddeling der hylder landets mest entuastiske og forandringsskabende chefer.

Godt humør og sjove påfund

Bag Danish Retail Awardser står et samarbejde mellem Dansk Erhverv, ZBC Detailgruppen og Dansk Handelsblad.

Det er medarbejderne selv der nominerer, og Jonas Møller blev nomineret, fordi medarbejderne gerne vil rose ham for at være jordnær, skabe et familiært miljø på arbejdspladsen, og så fordi han får en masse sjove ideer.

For eksempel troppede varehuschefen op i Københavns luft, da Danmarks døvelandshold i håndbuld vendte hjem med VM-guld. Med sig havde han naturligvis det helt store udtræk af champagne og dannebrogs belagte hindbærsnitter:

     

Et andet eksempel på en af varehuschefens lysende ideer er fra Black Friday. Den oprindeligt amerikanske mærkedag som vi efterhånden har taget godt til os herhjemme. En festdag for forbrugerne med slagtilbud i stakkevis.

I Jonas Møllers øjne kammer dagen dog lidt uheldigt over. Derfor indførte han istedet Helping Friday, og opfordrede sine kunder til at købe lidt ekstra, hvor det lidt ekstra gik til socialt udsatte.

Flere steder i Hovedstadsområdet bliver der afholdt protest-arrangementer imod Black friday.

En værdig vinder

Mandag blev det gode arbejde anerkendt til prisuddelingen Danish Retail Awards. Jonas Møller vandt prisen som årets chef. I sin tale fortalte han, hvordan han som 24-årig souschef blev stillet et udfordrende spørgsmål af sin kammerat:

- Hvad er din drøm?

Jonas Møller svarede, at drømmen var at blive varehuschef, inden han fyldte 30.

- Det er sgu meget sjovt, men skulle du ikke hellere prøve at blive en god varehuschef, end bare en ung en?

Motiveret af kammeratens spøg, blev Jonas Møller varehuschef, inden han blev 30, og nu er han ovenikøbet blev hædret for at være den bedste af slagsen.

Dommerkomiteen havde netop hæftet sig ved varehuschefens kurs på Black Friday, hvor han introducerede begrebet Helping Friday. Og så hans aktivitet på sociale medier og hans personlige og inddragende indstilling overfor både kunder og medarbejdere.

Selv var varehuschefen pavestolt.

- Det er hammer stort. Det er fedt, at blive anerkendt for det arbejde man laver. Det har været en kæmpestor dag, siger Jonas Møller.

Jonas Møller vinder prisen sammen kollegaen Morten Nyholm, der er varehuschef i Føtex, Husum, og Jesper Høj Weidick fra Spejdersport i Vejle.

De tre vindere får en tur til Singapore med alt betalt, hvor de blandt andet skal opleve detailhandelen der.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik