Kunder amok i Netto

To ansatte i Netto på Blågårdsgade 26 i København blev slået og sparket, da flere kunder gik amok i butikken, skriver ekstrabladet.dk.

Tumulterne opstod, da et kasseapparat var i stykker og to utilfredse kunder fik hjælp af et par venner.

- Vi er meget chokerede. Vi har ikke tidligere været udsat for vold mod vores personale i butikkerne, siger Netto?s direktør Morten Kaas til ekstrabladet.dk.

Morten Kaas oplyser, at der var service på en af kasserne, da der opstod en strid med en kunde. En leder blev kaldt til kassen for at rede trådene ud.

- Så begyndte kunden at slå med knytnæveslag og lederen blev væltet om. Der var tre-fire om overfaldet og en medarbejder, der forsøgte at hjælpe, blev også overfaldet, oplyser Morten Kaas.

Netto-butikken åbner først igen, når Netto kan garantere for personalets sikkerhed, siger direktøren.