Kun hver tredje vasker hænder på hospitalet

Grundig håndvask kan redde liv, men langt fra alle gør det, viser undersøgelse fra Hvidovre Hospital og Rigshospitalet.

Kun hver tredje hospitalspatient vasker hænder med sæbe efter et toiletbesøg. Det samme gælder pårørende. En tredjedel forlader toilettet uden at røre hverken sæbe eller vandhane.

Det viser et omfattende forsøg med håndhygiejne udført på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet.

Undersøgelsen viser også, at der er stor plads til forbedringer, når det gælder sundhedspersonalet - der burde kende til vigtigheden af hygiejne. Kun omkring 65 procent af de ansatte på hospitalerne husker nemlig at vaske hænder.

- God håndhygiejne kan redde liv. Det har naturligvis været bekymrende for os i projektforsøget at konstatere, at så få i virkeligheden gør håndvask med sæbe til en del af deres toiletvaner, siger Torben Mogensen, der er formand Region Hovedstadens komité for Infektionskontrol og Hygiejne.

I undersøgelserne målte man cirka 10.000 toiletbesøg ved at benytte en særlig sæbedispenser opfundet for at aktivere flere til håndvaskeri.

Den særlige sæbedispenser, der med et blink og en biptone minder gæsterne om håndvask, bliver nu sat op permanent på to udvalgte hospitaler i hovedstadsområdet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik