Foto: TV2/Lorry

Kun halvt så mange unge dyrker solarie

Fra 2008 til 2011 er antallet af 13-14 årige solariedyrkere halveret i Hvidovre

At Hvidovre Kommune i 2009 besluttede sig for at lukke alle offentlige solarier for at være forgangsmænd i kampen mod hudkræft, sendte man et signal, der tilsyneladende er modtaget positivt hos de unge
I den nyligt offentliggjorte rapport om unges sundhed i 7. og 8. klasse viser det sig, at der er sket et stort fald i brugen af solarier. Der er stadig mange flere elever i 8. klasse end i 7. klasse, der ind imellem går i solarium, men udviklingen fra 2008 og til i dag viser et klart fald. Faktisk er antallet af solariebrugere halveret siden 2008, hvor ca. 30 % solede sig via de kunstige rør en gang imellem. I 2011 er tallet faldet til 14 %. I 7. klasse er der dog kun ca. 6 %, der benytter sig af solarierne.