Kulturværft aflyser koncerter

Kulturværftets stort anlagte åbning bliver flere timer kortere end planlagt. Det skyldes problemer med byggeriet, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Helsingørs nye vartegn Kulturværftet på værftsgrunden på Helsingørs havnefront med et budget på 290 millioner kroner er ramt af alvorlige forsinkelser i forbindelse med byggeriet, som har overskredet budgettet med mere end 14 millioner kroner. Byggeriet er blandt andet blevet ramt af en vandskade, og det betyder, at den stort anlagte åbningsfest på den symbolske dato 10.10 2010 klokken 10.10 bliver to timer kortere end først planlagt, og at Kulturværftet har aflyst tre grupper, som skulle appellere til den unge målgruppe. Det bekræfter kommunikationsmedarbejder Gertrud Clausen over for Frederiksborg Amt Avis.
Aflysningerne rammer den pladeaktuelle delvist lokale gruppe Vomit Supreme, DJ'en Bjørn Svin og gruppen TIG med blandt andet Peter Peter fra Sort Sol og skuespilleren Zlatko Buric.
Årsagen til aflysningen er blandt andet, at alle kræfter skal sættes ind på at få store sal klar til koncerten dagen efter med verdensstjernen Steve Winwood, som efter alt at dømme er sæsonens dyreste navn.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik