Kulturskib er ulovligt

Frederikssunds nye kulturskib, som de seneste uger har ligget for kaj i Frederikssund under stor festivitas på Roskilde Fjord, er slet ikke godkendt til passagerer. Søfartsstyrelsen har meldt sagen til politiet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det var ulovligt, da Frederikssunds nye kulturskib, HV Ravn, 28. juni sejlede fra Frederiksværk til Frederikssund, hvor det blev modtaget af borgmester, vikinger, pressen og en stor menneskemængde. Det var ulovligt, da Niels »Sømand« Pedersen inviterede ombord på skibet, og der blev tændt for fadølshanerne.
Det var ulovligt, da der lørdagen efter var åbent skib på HV Ravn. Og det var ulovligt, da publikum i søndags kunne gå ombord igen til koncert med »Sømanden og Stjernen«, mens kulturudvalgsformand Grethe Olsen stod i baren og hældte fadøl op.
- Skibet er ikke godkendt til at sejle. Og der må ikke være folk ombord på skibet.
Så enkelt er det, hvis man spørger regionsleder i Søfartsstyrelsen, Jan Svane.
I går postede han en politianmeldelse af HV Ravn, og sagen kan ende i retten. Det sker efter en anonym anmeldelse om sejlturen fra Frederiksværk til Frederikssund, hvor HV Ravn havde fået tilladelse til at blive slæbt uden bemanding om bord. Alligevel valgte skibets ejer, Jesper Hjort Johansen, at lade skibet sejle for egen kraft.
- Det var ikke muligt at skaffe en slæbebåd i Frederiksværk, erkender han.
Søfartsstyrelsen sendte en mail til ejeren om at det var ulovligt, det der foregik ombord på HV Ravn. Da der søndag den 5. juli igen var arrangement ombord, fik det Søfartsstyrelsen til at gå til politiet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik