Foto: Biologisk Institut, Københavns Universitet

KU-forsker: Grønlandshajer lever i op til 500 år

Ny forskning afslører vilde nye oplysninger om grønlandshajens levealder.

Selvom grønlandshajen med sine mere end fem meter er en af verdens største hajer, er den også blandt de dyr, som forskerne ved allermindst om. Således har grønlandshajens biologi og levevis i årevis været mysterier for biologer.

Nu har forskere brugt såkaldt kulstof-14-datering til at løfte sløret for et af de helt store mysterier om den gådefulde haj, og afsløringen er imponerende: Den ældste grønlandshaj, forskerholdet stødte på, er vurderet til at have levet mellem 272 og 512 år.

Dermed er grønlandshajen det hvirveldyr i verden, der har den højeste levealder, og den ældste haj i studiet kan være blevet født kort efter, Columbus opdagede Amerika i 1492.

Det er en international forskergruppe, ledet af marinbiologer fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet, der står bag de opsigtsvækkende resultater, der netop blevet publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift Science.

Det er hajens øjne, der i alle årene har gemt på svaret om dens levealder.

- Vores aldersundersøgelse er baseret på kulstof-14-datering af hajernes øjelinse, som for hvirveldyr består af en helt speciel type væv, der er metabolisk inaktiv. Centrum af øjelinsen har derfor ikke forandret sig, siden hajens fødsel og vævets kemiske sammensætning har kunnet afsløre, hvor gamle hajerne er,  siger ph.d.-studerende Julius Nielsen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Øjelinsers unikke egenskaber har tidligere været brugt til aldersestimering af eksempelvis hvaler, men det er første gang, at traditionel kulstof-14-datering af øjelinsen er blevet benyttet til at estimere levealderen på fisk.

Forskerne kan også se, hvilke hajer der er født før eller efter, at hydrogenbomberne blev testet i atmosfæren i midten af 1950’erne. Disse efterlod nemlig høje kulstof 14-niveauer – en slags kemisk tidsmarkør, som nu også bliver brugt til at finde frem til den høje alder for grønlandshajen.

Studiet også et vigtigt skridt for etablering af en fremtidig bæredygtig forvaltning af grønlandshajer, mener Julius Nielsen.

- Grønlandshajer er blandt de største kødædende hajer i verden, og deres rolle som top-rovdyr i det arktiske økosystem er totalt overset. De bliver fanget i tusindtal i hele Nordatlanten som utilsigtet bifangst, og jeg håber, at vores studier kan være med til at få mere fokus på grønlandshajen i fremtiden, siger Julius Nielsen, der er hovedforfatter bag den artikel, der nu er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science.