Udligningsordningen skal justeres, og onsdag aften blev en ny rapport fra Økonomi- og Inderigsministeriets Finansieringsudvalg fremlagt for Folketingets partier.
Rapporten indeholder fem forskellige modeller til, hvordan den nye udligningsordning skal se ud, alt afhængig af hvilke kriterier, man vælger at medregne. Det har også betydning for, hvor meget hver enkelt kommune skal betale.
I rapporten fremgår det også, hvor mange penge hovedstadsområdets kommuner, inklusiv Bornholm, samlet set skal give til andre kommuner på grund af udligningsordningen, alt efter hvilken model der vælges.
Så meget skal hovedstadsområdets kommuner betale i udlingsordning i 2022 ved de forskellige modeller:
- Model 1: 812,8 millioner kroner
- Model 2: 746,6 millioner kroner
- Model 3: 1.054,7 millioner kroner
- Model 4: 990,2 millioner kroner
- Model 5: 525 millioner kroner
Ny måde at opgøre uddannelsesbaggrund koster millioner
I dag betaler hovedstadsområdet samlet 13,3 milliarder kroner i udligning. En af hovedårsagerne, til at kommunerne nu står til at skulle punge ud med flere 100 millioner kroner mere, end de gør i dag, er, at Danmarks Statisik nu opgør indvandreres udannelsesbaggrund på en ny måde.
Siden 2005 har indvandreres medbragte uddannelse i mange tilfælde været noteret som 'uoplyst', men det bliver der nu lavet om på, og det giver altså en ekstraregning på over 700 millioner om året til hovedstadsområdet.
Det er sådan, at nogen taber lidt, nogen vinder lidt.
Særligt Region Hovedstaden bliver hårdt ramt af den nye måde at opgøre indvandreres uddannelsesbaggrund. Her står kommunerne til at skulle betale 728 millioner kroner alene på grund af den nye uddannelsesstatistik, og det er uanset, hvilken model politikerne vælger.
Udligningsordningen møder kritik
Folketingspolitikerne er dog ikke nødsaget til at vælge en af de fem modeller, som Finansieringsudvalget har fremlagt. De kan også selv komme med forslag til, hvordan en revidering af udligningsordningen skal se ud.
Udligningsordningen har tidligere mødt stor kritik af en række borgmestre i hovedstadsområdet. 1. februar gik 34 borgmestre fra storkøbenhavnske kommuner sammen i en fælles front mod det nuværende udligningssystem. Det gjorde de ved at slå en fælles annonce op i Berlingske under rubrikken »Stop pengestrømmen til Jylland«.
Fakta om udligningssystemet
Heller ikke de nye planer med udligningsordningen huer Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).
- Regeringen lægger op til at splitte Danmark og efterlade en voldsom regning hos en mindre gruppe kommuner, siger han.
Økonomi- og indenrigsminister: Ingen grund til bekymring
Men økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) mener ikke, at der er grund til bekymring ved de nye forslag til ændringer af ordningen:
- Det, der er det væsentlige at sige, er, at det her er justeringer, som er under en milliard, og det vil sige, at vi taler i millioner af i kroner, og det er jo ikke så meget i forhold til de store budgetter i staten og kommunerne. Det er sådan, at nogen taber lidt, nogen vinder lidt, men det vil være i den mindre afdeling for langt, langt de fleste kommuner, sagde han til TV 2 Lorry i går og sagde fortsat:
Regeringen har ikke et udgangspunkt, hvor vi har hadekommuner eller favoritkommuner blandt de 98.
- Regeringen har ikke et udgangspunkt, hvor vi har hadekommuner eller favoritkommuner blandt de 98. Jeg har et godt samarbejde med alle 98 borgmestre. Det sætter jeg pris på. Det vil være sådan inden for hver af de fem regioner, at der vil være kommuner, der vinder, og der vil være kommuner, der taber.
Når partierne er blevet enige om, helt præcist hvordan den nye udlingsordning skal se ud, vil den træde i kraft i 2019.
