Kritiseret minister får københavnsk støtte

Københavnsk borgmester støtter ældreminister Thyra Frank efter omdiskuteret udtalelse

De ældre er kommunernes ansvar! Den bemærkning i TV 2 betød voldsom omtale af den helt nyslåede ældreminister Thyra Frank (LA), da TV 2 satte fokus på behandlingen af ældre på landets plejehjem. Nu får hun støtte fra den københavnske børne og ungdomsborgmester, Pia Allerslev (V)

I et indlæg i Berlingske i dag skriver den københavnske borgmester, at Thyra Frank "uden tvivl har det største engagement og den største erfarig på ældreområdet i Folketinget", og at hun "faktisk har haft et rigtigt job og endda inden for den sektor, som hun når står i spidsen for.

Da Thyra Frank i et interview om behandlingen af ældre på landets plejehjem reagerede ved at sige, at ansvaret ligger hos kommunerne, kastede det en flodbølge af kritiske reaktioner af sig - ministeren ville ikke tage et ansvar - selv om hun var nyudnævnt ældreminister.

quote Thyra Frank har det største engagement

Pia Allerslev, børne- og ungdomsborgmester

I sit indlæg understreger Pia Allerslev, at ministeren har ret - de ældre er kommunernes ansvar.

-Det er utroligt man skal skrive det – den nye ældreminister har ret i, at det er ude i den enkelte kommune, at man tilrettelægger den kommunale service herunder ældreplejen. Vi har kommunalt selvstyre. Derfor er det kommunalbestyrelsen, der står til ansvar. Også for de ældre, hedder det i indlægget i Berlingske.

Pia Allerslev betoner samtidig, at netop i København er kommunen gået til angreb på tidstyranniet i ældresektoren - her anført af sundhedsborgmester Ninna Thomsen fra SF.

-Tidligere skulle hjemmehjælperne følge en stram tidsplan, men nu har vi besøgsblokke, hvor det er hjemmehjælperen, der vurderer, hvad borgeren har brug for. En stor kommunal sejr, der satte mennesket før systemet helt på linje med mit eget partis politik, men også et initiativ, der sætter debatten om Thyra Franks udtalelser i perspektiv, skriver Allerslev.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik