Kritik af ulønnet arbejde på Roskilde Festival

Fagforeninger langer ud efter ordning, hvor private virksomheder tjener stort på frivilliges, ulønnede arbejde i madboder.

71 procent af den mad og drikke, som bliver solgt på Roskilde Festivals 147 salgssteder, bliver leveret af private virksomheder. Og det bør ske til overenskomstmæssig løn. Det mener blandt andre fagforeningen 3F, skriver Berlingske torsdag.

- Før var det foreningerne, der holdt festivalen i gang ved hjælp af frivillig arbejdskraft, ligesom der også er mange, der arbejder frivilligt for selve organisationen bag Roskilde Festival. De penge, de tjener, bliver fordelt ud til forskellige foreninger og gode formål, og det er selvfølgelig en god ting. Men når private virksomheder bliver en større del festivalen, mener vi, at de skal aflønne deres ansatte, siger forhandlingssekretær for privat service, hotel og restauration, John Frederiksen, til avisen.

Et af eksemplerne på madsteder er Meyers Køkken, hvor 250 mennesker hver leverer 24 timers frivilligt - ulønnet - arbejde.  For det får de gratis adgang til festivalen.

Til Berlingske siger direktør i Meyers Madhus, Dorthe Pedersen, blandt andet om den ordning:

- Helt grundlæggende er festivalen jo bygget op om frivillige. Vi betaler en afgift til festivalen for at være med ligesom andre stadeholdere.

Virksomhederne på Roskilde Festival er med på samme vilkår som foreningerne, og de skal aflevere 21 procent af omsætningen til Roskilde Festival. Men det er altså helt skævt, mener også HK.  

Faglig sekretær Anne-Marie Helt mener, man skal have løn, når man udfører et stykke arbejde:

- Når man arbejder for en privat virksomhed, er det ikke frivilligt arbejde, siger hun til avisen.

Ifølge HK er arbejdet i festivalbutikkerne principielt omfattet af butiksoverenskomsten og bør derfor aflønnes efter denne.