Radikale: Kirken misbruger personfølsomme oplysninger

- Det er dybt kritisabelt, lyder det fra de Radikale om ny ordning, hvor københavnske præster besøger nybagte forældre.

- Jeg synes, det er dybt kritisabelt, at kirken går ind og laver udtræk fra civilregistret, som er en offentlig myndighedsopgave, de håndterer på vegne af borgerne, og så bruger det til markedsføringsformål  for at få flere medlemmer.

Tommy Petersen, der formand for De Radikale i København, er langt fra tilfreds med en ny praksis, hvor københavnske præster er begyndt at stemme dørklokker hos nybagte forældre for at få flere til at døbe deres børn.

De Radikales Tommy Petersen fortæller her, hvorfor han er imod kirkens nye praksis

Det er Folkekirken, som står for registreringen af alle fødsler, og den radikale formand mener, det er forkert, at præsterne udnytter kirkens særlige adgang til cpr-numre og andre data til at prøve at 'hverve nye kunder'. 

Ifølge domprovst Anders Gadegaard besøger præsterne kun forældre, hvor enten den ene eller begge allerede er medlem(mer) af Folkekirken. 

Når præsterne besøger de nye forældre, medbringer kirkens udsendte den fødselsattest, som man hidtil har skullet bestille online, og en cd, hvor Chris Minh Doky har indspillet salmer med kendte sangere.

Det er domprovst Anders Gadegaard, der står bag den nye praksis. Han har fået sine godt 30 præster i Indre By, på Vesterbro og i Sydhavnen med på ideen.

- Folk tager overraskende godt imod os, når vi kommer for at fortælle om kirkens muligheder for dåb og babysalmesang. Vi har det problem, at ikke bare døbes kun 40 procent i København, men mange af dem, der selv er døbt, vælger ikke at døbe deres børn, siger han til metroxpress.

Det er sat sådan i system, at kordegnen printer navnene på de nye forældre og pakker en stak til præsten, før han går en rute.

- Vi er ikke dørsælgere og ikke Jehovas Vidner. Jeg vil hellere kalde det her for medlemspleje. Vi genopdager de kirkelige hjemmebesøg, siger Anders Gadegaard til metroxpress.

En undersøgelse i 2014 viste, at 75 procent af danskerne mente, at civilregistreringen, hvor man får en fødselsattest, skulle foregå hos kommunerne og ikke hos Folkekirken, skriver metroxpress.

I København er det i dag kun under halvdelen, der bliver døbt i en folkekirke.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik