Kritik af konservativ dobbeltrolle

Den konservative borgmesterkandidat og formand for fodboldklubben FC Roskilde, Carsten Wickmann, møder nu skarp kritik fra sine politiske kolleger, efter DAGBLADET i går kunne afsløre, at Carsten Wickmann har private økonomiske interesser i fodboldklubben FC Roskilde. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

- Jeg finder det meget betænkeligt, at Carsten Wickmann har
private midler inde, som der kan tjenes penge på, siger Venstres
borgmesterkandidat Evan Lynnerup med henvisning til, at Roskilde
Kommune samtidig støtter fodboldklubben med cirka en million
kroner om året.DAGBLADET beskrev i går, hvordan den konservative
borgmesterkandidat sammen med en håndfuld erhvervsfolk i
Roskilde har lånt FC Roskilde 1,2 millioner kroner. Penge, som
på et tidspunkt kan blive endnu mere værd, fordi der samtidig
ligger en aftale om, at lånet kan konverteres til aktier i
klubben, som i dag kun har de tre moderklubber RB06, Svogerslev
Boldklub og Himmelev/Veddelev Boldklub som aktionærer.Også SF's
Birgit Pedersen finder sagen betænkelig.- Det virker forkert.
Ikke mindst, hvis det betyder, at de private interesser kan
stige i værdi som følge af det kommunale tilskud, siger Birgit
Pedersen.Roskilde Kommunes borgmester Poul Lindor Nielsen (S)
vil ikke tage stilling til, om han finder det problematisk.- Det
vil jeg hverken sige ja eller nej til, siger Poul Lindor
Nielsen, som dog ikke kendte til de private økonomiske
interesser, da sponsoraftalen med FC Roskilde og Roskilde
Kommune blev indgået sidste år.Carsten Wickmann har afvist, at
der er noget som helst problematisk i lånet på de 1,2 millioner
kroner til FC Roskilde, som han betegner som et idealistisk
projekt blandt nogle lokale erhvervsfolk.Formanden vil dog ikke
oplyse, hvor stor en del af lånet, han selv tegner sig for,
eller hvem de øvrige erhvervsfolk er.I gårsdagens udgave af
DAGBLADET slog sportschefen i Roskilde KFUM, Pierre Overgaard,
fast, at han finder det dybt kritisabelt, at Carsten Wickmann
har private økonomiske interesser i FC Roskilde, er med til at
sikre klubben kommunale penge og samtidig vil være borgmester i
Roskilde Kommune.- Det er fuldstændig sort, lød det fra Pierre
Overgaard.