Der er planer om at udlicitere den kommunale rengøring på skoler, biblioteker og idrætsanlæg.
Men SF beskylder overborgmester Frank Jensen for at løbe fra en politisk aftale ved ikke at bremse planerne om at sende rengøringsopgaverne på private hænder.
Også FOA protesterer og blæser til faglig kamp mod kommunen.
I aften skal borgerrepræsentationen behandle et forslag fra SF om at standse udliciteringen.