Krisen punkterer kommunekasser.

Finanskrisen og den stigende ledighed er nu direkte årsag til, at kommunerne skal hoste op med to milliarder kroner mere end planlagt, skriver Politiken onsdag.

Kommunernes udgifter til poster som kontanthjælp, fleksjob og
erhvervsuddannelse stiger så voldsomt, at de dræner kommunernes
pengekasser. Og det betyder, at kommunerne ikke har råd til at
bygge og renovere - hvilket ellers netop ville skabe nye job.

»Hvis regeringen vil have kommunerne til at bidrage med
byggeri og renovering, skal den enten komme med penge, eller
også skal vi som minimum have adgang til lånemuligheder, for der
er ikke penge i kommunekasserne til at sætte ting i gang«, siger
siger formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Erik Fabrin
(V).

Det er reelt ikke kommunerne, der skal betale de stigende
udgifter som følge af krisen. Det skal statskassen, fordi
posterne er omfattet af den såkaldte budgetgaranti. Når det
alligevel rammer kommunernes kasser hårdt, skyldes det, at
pengene først kommer fra staten i 2011 - og indtil da er det
kommunerne, der må lægge ud, skriver Politiken.

Det gælder blandt andet i Næstved, hvor borgmester Henning
Jensen (S) har udsat asfaltarbejde og dikteret en generel
besparelse på halvanden procent i alle kommunale institutioner,
fordi han skal spare 55 millioner kroner på grund af de stigende
overførselsudgifter.

I regeringen afviser finansminister Claus Hjort Frederiksen
(V), at der skulle være et problem. Han henviser til
budgetgarantien, som sikrer kommunerne deres penge, og desuden
peger ministeren på, at det altid har været sådan, at pengene er
kommet med en vis forsinkelse.

»Men nu mødes vi med kommunerne, og der vil vi selvfølgelig
lytte til de problemstillinger, som bliver lagt på bordet«,
siger Claus Hjort Frederiksen til Politiken. Og løfter samtidig
pegefingeren:
»Krisen er årsag til, at vi er gået fra et statsoverskud på 60
milliarder til et underskud på 60 milliarder.

Det betyder, at vi alle sammen - regering, Folketing, regioner, kommuner, virksomheder og alle mulige andre - har et ansvar for at tænke os om. Det er ikke længere noget tagselvbord, for hver gang vi tager nye initiativer, så skal vi ud og låne for at finansiere«, siger finansministeren til Politiken.