Krisemøde i DSB trækker ud

Bestyrelsesmødet i DSB om det kriseramte datterselskab DSBFirst trækker ud. Pressemøde udskudt til torsdag.

Krisemødet i DSB's bestyrelse om balladen i DSBFirst tager længere tid end ventet.
Det får DSB til at skyde et pressemøde til torsdag morgen.
- Da det er umuligt at forudsige, hvornår bestyrelsesmødet er slut, holder DSB først pressemøde i morgen, skriver DSB i en orientering.
Det ekstraordinære bestyrelsesmøde skyldes Kammeradvokatens vurdering af, at der er risiko for, at DSB har givet ulovlig statsstøtte til DSBFirst ved at yde selskabet lån til for lav en rente.
Det har betydet, at DSB må genåbne årsregnskabet og hensætte millioner til tab og eventuelle tilbagebetalingskrav. Ifølge Ritzaus oplysninger drejer det sig om et beløb i nærheden af 700 millioner kroner.
- Pressemødet handler om DSB's årsregnskab, om DSBFirst-sagen og de fremadrettede tiltag, som DSB vil tage i den anledning, skriver DSB.
Samtidig rasler den britiske medejer af datterselskabet med sablen over for DSB. FirstGroup siger, at de nu overvejer om samarbejdet skal fortsætte eller stoppe.
Den skotske transportgigant ejer 30 procent af aktierne i DSBFirst, mens DSB ejer resten.
Men trods den store ejerandel er der sået tvivl om FirstGroup overhovedet har nogen andel i datterselskabets mellemregning på mere end 300 millioner kroner til DSB.
Det er ventet, at DSB også vil redegøre for det på torsdagens pressemøde.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik