Krise får flere på museum

For fjerde år i træk besøgte over en halv million mennesker kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.

I 2013 var antallet af besøgende oppe på 589.000, hvilket er det sjette-højeste besøgstal i museets historie. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Selvom der efterhånden længe er blevet snakket om krisetider, er det altså ikke noget, kunstmuseet lægger mærke til.

Lektor ved det Informationsvidenskabelige Akademi under Københavns Universitet, Casper Hvenegaard Rasmussen, har researchet på emnet.

- Det viser sig, at mange forskellige kulturinstitutioner oplever fremgang under krisetider, fordi folk ikke rejser så meget udenlands. Derfor benytter folk sig i højere grad af de kulturtilbud, der er i nærheden af dem selv.

Louisianas økonomi- og administrationschef Carsten Skjøt kan genkende tendensen. Han har selv lavet analyser på Louisianas besøgstal.

- Det har vist sig, at når vores BNP ligger lavt, altså når det ikke går så godt i samfundet, så stiger vores besøgstal. Når der krise, så blomstrer kulturen, siger Carsten Skjøt.

Han fremhæver blandt andet forårets udstillinger »Pop Art Design« og Tara Donovans udstilling med hverdagsmaterialer i nye former, som nogle af dem, der trak gæsterne til museet. Også den mere klassiske udstilling med Jorn og Pollock, som åbnede i november, fik besøgstallene til at stige i slutningen af 2013.

Lektor Casper Hvenegaard Rasmussen forklarer, at de store museer, så som Louisiana og ARoS, de seneste år har været gode til at tiltrække folk med store »blockbuster-udstillinger«.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik