Kriminelle slukker byens lys

Flammer slikker op ad lysmasterne, og cykelkæder slår gnister i de ledninger, der ellers skal bryde mørket i hovedstadens gader. Kriminelle mørklægger systematisk hovedstadens gader ved at kortslutte belysningen med  hærværk. Det skriver Urban.

Formålet er at skræmme beboere væk og gøre det svært for politi og konkurrenter at se.

Ifølge Gert Poulsen, som er afdelingschef i Eltel Networks og ansvarlig for driften og vedligeholdelsen af kommunens 44.500 lyspunkter, er virksomhedens tekniske personale nødt til at rykke ud flere gange om ugen, fordi bekymrede borgere slår alarm.

»Typisk er årsagen systematisk hærværk begået af kriminelle, som ikke vil opdages. Ved at kortslutte belysningen kan de mørklægge helt op mod 12 gader og få ro til deres aktiviteter. For når lyset forsvinder - forsvinder beboerne, samtidig med at det er sværere at blive opdaget af politiet og skudt af andre bandemedlemmer.«

Han oplyser, at det især er Valby og Nørrebro, som er hårdt ramt og henstiller til, at Urban ikke bringer opskriften på, hvordan man med ild og metalkæder kan mørklægge gaderne i landets største by. For som han siger:

»Der er ikke tale om drengestreger, men groft hærværk, som bekymrer borgerne og koster samfundet dyrt. Vi har flere gange fundet spande med cykelkæder i Folkets Park og må af og til opgivet at genetablere gadebelysningen, fordi det kræver politibeskyttelse og ofte slukkes igen, når vi kører om nærmeste hjørne.«


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik