Kreativ løsning skal sikre lærlinge på metroen

Der skal flere lærlinge på metrobyggeriet. Derfor vil parterne bag metrobyggeriet nu undersøge om det er muligt at ansætte lærlinge direkte hos hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT).

Lærlingene kan så blive sendt ud på opgaver hos underentreprenører, der arbejder på metrobyggeriet.

Den løsning har aldrig været anvendt før i det danske praktiksystem. Det skriver Fagbladet 3F.

De nye toner fra metrobyggeriet kommer efter et møde mellem Dansk Byggeri, 3F, Copenhagen Metro Team, Ansaldo og Metroselskabet forleden.

Det drejer sig om praktikpladser til unge, der gerne vil være jord- og betonarbejdere. Det bekræfter Metroselskabet over for Fagbladet 3F.

Hos 3F er man glad for, at der nu gøres seriøs indsats for at skaffe flere praktikpladser.

- Hvis vi kan finde løsninger på metroen, der får flere lærlinge ansat, så vil det kunne bruges som inspiration på kommende store offentlige byggerier, eksempelvis Femern-broen, siger Steen Boesen, uddannelseskonsulent i 3F.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik