Krav mod Amagerbanken skal anmeldes nu

Har man mistet penge i forbindelse med krakket Amagerbanken, skal man anmelde krav nu.

Om en uge er det absolut sidste frist for at anmelde krav mod Amagerbanken.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe oplyser, at den 8. maj er sidste frist for at anmelde krav for dårlig investering eller rådgivning.
Hvis ikke fristen overholdes, kan kravet være mistet over for den nye bank, Amagerbanken af 2011.
- Det er meget vigtigt, at hver enkelt bankkunde sørger for at få anmeldt deres krav mod Amagerbanken inden den 8. maj 2011. Ellers kan kravet være mistet, siger Henrik Øe og fortsætter:
- Anmeldelse skal ske over for den nye bank, Amagerbanken af 2011.

Det vil ikke være tilstrækkeligt at have henvendt sig til mig med sin sag. Man må selv sikre sig, at der sker anmeldelse over for den nye bank.

Amagerbanken af 2011 er ejet af Finansiel Stabilitet, som er statens selskab til afvikling af nødlidende banker.
Påmindelsen om fristen kommer på dagen, hvor Jyske Bank har meldt ud, at den overvejer at købe de sunde dele af Amagerbanken.
Henrik Øe har flere sager under behandling vedrørende Amagerbanken.
Det drejer sig om sager, der relaterer sig til investering eller rådgivning hos den gamle bank.

I første omgang skal kunder dog tage kontakt til den nye bank, Amagerbanken af 2011, for at gøre et eventuelt krav gældende.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik