Jens blev mirakuløst reddet fra flammehav: Nu kommer han med et opråb

Jens Myhre Larsen slap med livet i behold, da han for over et år siden blev fanget i flammerne, mens han var på arbejde. Var det ikke for en snarrådig kranfører, havde han mistet livet. Et år efter fortæller han sin historie - med en bøn til byggebrancen.

Den 6. juli 2017 ændrede Jens Myhre Larsens liv.

Du kan måske ikke huske datoen. 

Men du kan sikkert huske billederne af en mand, der beskytter sig mod et flammehav, der kommer tættere og tættere på, med en træplade.

Og du kan helt sikkert huske billederne af den selv samme mand, der blev hejst ned fra det brændende af tag hængende i en krans kæder.

Den mand er Jens Myhre Larsen.

Et år efter fortæller han nu sin historie.

"Hvorfor fanden gjorde du det?"

Klokken 11.15 den 6. juli kravler Jens Myhre Larsen op ad en stige igennem et ovenlysvindue, der fører op til taget på en bygning. 

Her arbejder han som arbejdsmand i en taglæggervirksomhed, og han er med til at bygge Rødovres nye bydel Irmabyen.

Den er under opbygning, og hans makker og han skal med en skærebrænder sørge for, at vinduerne holder tæt. Taget har endnu kun tagpap på, og isoleringen står klar til næste del af processen.

Vinduet med stigen igennem er den eneste vej ned igen.

- En byggeleder eller en entrepriseleder havde sagt til os: "Prøv og hør her drenge. Kan I ikke lige gøre det her, inden I går hjem?". De var godt klar over, at der ikke var en ekstra flugtvej, og det var vi også, for stilladset var jo taget ned, og det var her, flugtvejen var, siger han.

- Jeg kan da godt tænke i bagtankens klare lys: "Hvorfor fanden gjorde du det?" 

Kun én vej ned

Jeg tænker: Vi skal have slukket lortet i en fart.

Jens Myhre Larsen

Pludselig står hele taget i flammer.

Han bruger en gasbrænder til sit arbejde - men da den pludselig vælter, går der ild i det meget brandfarlige isolering.

- Jeg tænker: Vi skal have slukket lortet i en fart. Vi fjerner gasflasken, og så forsøger vi at slukke ilden i isoleringen med skumslukker og vand, som vi altid har med oppe på taget, når vi arbejder. Men det var absolut ikke nok.

Men situation bliver værre endnu.

For op ad deres eneste flugtvej, ovenlysvinduet med stigen, står en masse isolering, som ilden hurtigt tager fat i.

- Det er jo håbløst. Det bliver ved med at brænde det hele. Ilden larmer inde i hovedet på mig - meget mere end man kan forestille sig. Vi prøver på at slukke og gøre ved. Det kan vi ikke, det er umuligt, siger han.

Mast op i en krog

Går der ild i mig?

Jens Myhre Larsen

Jens og hans makker bliver væk fra hinanden i den tykke, sorte røg.

Han kunne ikke gøre andet end at søge så langt væk fra ilden som muligt.

- Jeg kan ikke komme nogen steder. Jeg kan hverken komme til højre eller venstre.

- Så jeg finder en træplade, som en tømrer havde glemt og holder den op foran mit hoved. Der går tusind ting igennem hovedet på mig: Går der ild i mig? Jeg kan mærke, at underpappet er begyndt at smelte. Det bliver varmere og varmere, siger han.

Direktøren i Multi Tag Entreprise, Jan Steinmüller, fortæller, at man fra byggepladsen to gange sendt en lift op med en person i for at hjælpe Jens Myhre Larsen ned fra taget. Men han skulle angiveligt have afvist hjælpen begge gange. 

Jens Myhre Larsen fortæller, at han ikke så nogen lift.

- Havde der været en lift, så havde jeg selvfølgelig hoppet over på den. Jeg havde helst været det her foruden. Det er muligt, at der var en lift, som jeg ikke så. Og hvis nogen har råbt på mig, så hørte jeg det ikke, siger han.

En sidste udvej

Jeg er gået i panik.

Jens Myhre Larsen

Han er mast helt ud til kanten af bygningens tag.

Derfra kan han se ned til jorden - fem etager længere nede.

- Der kan være gået 30 sekunder, der kan være gået et minut - jeg har ingen fornemmelse for det. Jeg er gået i panik, siger han.

- Jeg tænker, at der i hvert fald ikke skal gå ild i mig, for sig springer jeg ud over. Kommer ilden nærmere, så springer jeg ud fra 5. sal, siger han.

Sound on/off

Som sendt fra himlen

Ilden kommer nærmere, og Jens Myhre Larsen hopper derfor op på en væg for at komme længere væk fra flammerne.

Herfra ser han, at en stor flok personer har samlet sig på byggepladsen.

- De råber, og de skriger, og de peger mod højre. Her ser jeg så en kran, der svinger ind over bygningen med to kæder hængende ned fra sig, siger han.

- Skal jeg vente ti eller fem sekunder, eller skal jeg bare hoppe, når den er tæt nok på?, siger han.

Han vælger sidste løsning og kaster sig ud og får heldigvis fat på kæderne.

- Mine fingre er brændt af at holde pladen, men jeg tænker bare - nu holder jeg fast, for jeg vil gerne ned, siger han.

 

Sound on/off

Kranfører er dagens helt

Kranfører John Pedersen var den mand, der reddede Jens Myhre Larsens liv.

Han arbejdede på en byggeplads tæt ved, da røgen pludselig væltede op fra nabobygningen. 

- Jeg sad inde i kranen, og så var der pludselig sort røg over det hele. Jeg sprang ud af kranen for at se, hvad der var sket, og så hørte jeg en, der råbte, at der stod en mand oppe på taget, som var fanget i flammerne, fortalte John Pedersen dengang til TV 2.

Derfor kravlede han op i kranen igen for at redde Jens.

- Jeg tænkte bare, at han skulle ned. Ellers ville han jo brænde op, og kranen var det eneste redskab, vi lige havde ved hånden. 

Røgen gjorde, at han ikke kunne se, men hans kollegaer dirigerede ham på rette vej. Og heldigvis klarede han den.

- Det var heldigt, at det lykkedes, for jeg var jo bange for, at han havde brændt fingrene og ikke kunne holde fast. Så ville jeg jo tabe ham. Men hvad var alternativet. 

Jens Myhre Larsen er ham dybt taknemmelig den dag i dag: 

- Han er en fantastisk mand siger han.

Han fandt senere ud af, at hans makker klarede skærerne ved at hoppe igennem det brændende ovenlysvindue. Han brækkede hælen i faldet.

Branden har sat sine spor

Jeg har det i det hele taget af helvedes til

Jens Myhre Larsen er stadig påvirket af ulykken.

Han har været sygemeldt fra sit arbejde siden, og han går til psykolog jævnligt.

- Jeg er blevet et andet menneske. Jeg har perioder, hvor jeg bliver meget let ophidset og skælder folk ud. Det kan ingen være tjent med, siger han.

Fingrene blev så forbrændte, mens han holdt pladen for at beskytte sig mod ilden, at huden smeltede væk. 

Han fik derfor transplanteret hud fra sine arme ud på fingrene. Den ene er helet meget fint, men den anden bøvler han stadig med.

- Der skal ikke så meget til, så springer lortet op, siger han. 

Sådan ser Jens Myhre Larsens fingre ud i dag. Ovenfor ses hans fingre lige efter ulykken. Foto: Privatfoto

 

 

Et opråb på Facebook

Godt et år efter ulykken besluttede han sig for at gøre noget drastisk.

Han skrev til den socialdemokratiske politiker, Mattias Tefaye, og spurgte om han ikke måtte udgive et lille skriv på hans Facebook-side.

Her fortalte han sin historie og sluttede af med det vigtigste, han havde på hjerte:

"Mit budskab: Ingen fortjener sådan et år, som jeg har haft. Det har været et helvede. Vi bliver simpelthen nødt til at passe bedre på hinanden.

Til ledelser: Lad nu være med at sende folk i gang med opgaver, når sikkerheden ikke er i orden.

Til arbejdere: Bliv nu bedre til at sige fra. En dag sker ulykken for dig eller din makker.

Til politikere: I bliver simpelthen nødt til at sørge for, at vi borgere får bedre hjælp, når vi har brug for den."

Og det var der mange, der var enige med ham i.

18.000 mennesker har givet hans opslag en tommel op, 10.000 har delt det, og det vælter ind med støttende kommentarer.

- Jeg kontaktede Mattias, fordi jeg ikke vil have, at det her sker for nogen igen, siger han.

Arbejdsulykker:

  • I 2016 døde 33 personer i en arbejdsulykke.
  • Der blev anmeldt 42.043 arbejdsulykker samme år.
  • Af dem skete 988 af ulykkerne under anlægsarbejde eller ved opførsel, nedrivning eller færdiggørelse af bygninger 
  • Af dem var 230 alvorlige ulykker.

Kilde: Arbejdstilsynet.

 

Hvem har ansvaret?

Jeg må bare ryste på hovedet.

Direktør i Multi Tag Entreprise, Jan Steinmüller

Virksomheden Multi Tag Entreprise, som Jens Myhre Larsen er ansat af, fik efterfølgende et påbud for "grove overtrædelser" efter ulykken.

Derudover er virksomheden blevet tildelt en bøde på 150.000 kroner. Men den nægter direktør Jan Steinmüller at betale. Sagen kører lige nu igennem en advokat i Dansk Byggeri.

Han mener, at det burde være hovedentreprenøren på projektet, Glindorf & Partner, der betaler bøden.

- Arbejdstilsynet er gået galt i byen. De overser, at det er bygherren, der står for sikkerheden inklussiv stilladser til tagarbejde. Derfor må jeg bare ryste på hovedet, siger han.

- Vi kan jo umuligt stå på byggepladsen hele tiden og se efter, om der er en, der har fjernet en flugtvej. Det kan han jo have gjort om morgenen. Og vores medarbejder har jo også et ansvar for at kigge efter, om sikkerheden er i orden.

Derudover fortæller Jan Steinmuller, at Jens Myhre Larsen og hans partner gik op på taget uden at få besked på det af en overordnet. Det afviser Jens Myhre Larsen.

Har I ikke nogen skyld i det her?

- Jeg vil ikke sige, at vi ikke har en overordnet skyld. Det har vi jo nok - men vi må jo også sige, at som systemet er, så kan vi umuligt stå på mål for, at en murer fjerner en flugtvej, mens vi vender ryggen til, siger Jan Steinmuller.

Glindorf & Partner har ikke modtaget en bøde eller et påbud fra Arbejdstilsynet, oplyser Arbejdstilsynet til TV 2 Lorry.

TV 2 Lorry har fået et skriftligt svar fra direktøren i Glindorf & Partner, Jens Glindorf. Han bekræfter, Jens Myhre Larsens udgave af historien. Han skriver følgende:

"De pågældende tagdækkere er uddannede til at forestå ”varmt-tags-arbejde” og kender til alle sikkerhedsregler, der skal iagttages ved denne typer arbejde."

"Vi er naturligvis vort ansvar bevidst, men med hensyn placering af skyldsspørgsmålet må vi henvise til vores topprofessionelle Arbejdstilsyn og politiet, der var til stede kort tid efter ulykken skete."

 

 

Pas bedre på jer selv

Jeg er ikke vred, jeg er bitter og skuffet over at sådan nogle ting kan ske. Vi snakker menneskeliv.

Jens Myhre Larsen

Jens Myhre Larsens egen søn er taglægger i dag, og hans ve og vel er én af grundene til, at han skrev opslaget på Mattias Tesfayes Facebook-side.

- Jeg vil gerne have, at han kommer hjem fra arbejde hver aften, siger han.

Jens Myhre Larsen er stadig ansat af virksomheden Multi Tag Entreprise, men han har ikke været på arbejde siden, og han er heller ikke sikker på, at han skal være arbejdsmand igen.

Tilbage sidder han med en følelse af, at der ikke blev gjort nok for at sikre medarbejderne - og at han ikke gjorde nok for at beskytte sig selv.

- Jeg vil gerne være med til at sprede budskabet om, at vi alle sammen skal passe bedre på os selv og sige fra. Inden for byggebranchen skal alting gå så hurtigt. Problemet er, at hvis jeg siger til en mester, at jeg ikke vil lave den opgave, han giver mig, fordi sikkerheden ikke er i orden, så kan de bare sige: Vil du ikke lave arbejdet, så er du fyret, siger han.

- Jeg er ikke vred. Jeg er bitter og skuffet over, at sådan nogle ting kan ske. Vi snakker menneskeliv.

Af Mathilde Fischer Thomsen