Kran reddede håndværker fra flammer: Sikkerheden var ikke ok

Der skal rettes op på byggepladsen i Rødovre, hvor to håndværkere blev fanget i en brand.

En brand i et tag på Fjeldhammervej i Rødovre udviklede sig voldsomt torsdag den 6. juli, hvor to håndværkere blev fanget på taget. 

Et øjenvidne så, hvordan håndværkerne blev trængt op i et hjørne. Og i sidste øjeblik måtte kranfører John Pedersen slå til. 

Han blev dagens - hvis ikke ugens eller årets helt - da han instinktivt kravlede op i sin kran for at svinge krogen op over huset og de flere meter høje flammer. 

På den måde lykkedes det ham, at få båret kollegaen ned, der straks blev kørt på hospitalet - men overlevede ilden. 

Arbejdstilsynet reagerer

Ifølge Hovedstadens Beredskab var det en tagplade, der brød i brand.

Arbejdstilsynet er gået ind i sagen for at undersøge årsagerne til ulykken nærmere, og her har man allerede valgt at reagere, selvom undersøgelserne endnu ikke er afsluttet. 

- Jeg kan sige, at vi har varslet et strakspåbud, der handler om, at man skal sikre adgangsveje. Mere kan jeg ikke sige lige nu, lyder det fra Kristian Molbo til TV 2 Lorry. 

 

Der skal altså rettes ind, før der kan arbejdes videre på byggepladsen, hvor man er ved at opføre den seks etager høje bygning til den kommende bydel, Irmabyen. 

Forbrændt i ansigtet

Arbejdstilsynet oplyser, at man højst sandsynligt i næste uge vil kunne redegøre for undersøgelsen, uddybe påbuddet og forklare nærmere, hvad der er er gået galt på byggepladsen. 

Den ene håndværker blev forbrændt både i ansigtet og på hænderne - og kørt på Rigspolitiet. Den anden blev forbrændt på hænderne og bragt til Hvidovre Hospital. 

 
 
Foto: alarm112danmark.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik