Kraftig vind plager Kastrup Lufthavn

Flere fly er blevet aflyst eller forsinket torsdag morgen på grund af kraftig vind.

Det intense snevejr og en kraftig vind giver problemer i Københavns Lufthavn Kastrup torsdag morgen.

- En kraftig sidevind fra sydøst på tværs af banerne, generer os og nedsætter kapaciteten i øjeblikket, og det betyder desværre forsinkelser og enkelte aflysninger, fortæller Bente Kornbo, kommunikationsmedarbejder i lufthavnen.

Ved ottetiden kørte lufthavnen på halv kraft og vurderede, at der generelt var op imod en times forsinkelser på afgange og ankomster.

- Vinden er dog begyndt at dreje, så vi håber, at vi snart kan tage vores sædvanlige to parallelle baner i brug, og så begynder det at hjælpe, siger Bente Kornbo.

Rejsende kan finde yderligere information om forsinkelser på lufthavnens hjemmeside www.cph.dk.

Københavns lufthavn


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik