Kraftig brand i bygning Rødovre

Der er udbrudt brand i industribygning i Rødovre, hvor Hovedstadens Beredskab er massivt til stede sammen med Københavns Vestegns Politi.

Hovedstadens Beredskab og Københavns Vestegns Politi er lige nu ude ved en stor brand i Rødovre

Ifølge politiet arbejdes der lige nu på brandslukning ved to industribygninger i på Valhøjs Allé, og meldingen er, at ingen personer er kommet til skade under den kraftige brand.

Billeder fra branden viser tæt, sort røg stige fra stedet. Branden er brudt ud i en virksomhed i et industrikvarter. 

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Årsagen til branden er endnu ukendt, men folk i området behøver ikke frygte den tykke sorte, røg, som vurderes til ikke at være farlig.

- Det er tilsyneladende en virksomhed, der håndterer aluminium og plastik. Plastikken har formentlig forårsaget den kraftige, sorte røg, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Holm.

Det samme lyder fra Hovedstadens Beredskab

- Vi ved ikke for nuværende, hvad der har forårsaget branden. Men vi får i øjeblikket assistance fra tre stationer og har ekstra indsatsledere dernede, siger Brian Ericsson, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab, til TV 2.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Operationschefen fortæller, at røgen stiger lige op, og der er derfor endnu ikke udsendt varsel om, at man skal holde sig inden døre.

Den seneste melding fra Hovedstadens Beredskab og politiet lyder, at der er kontrol over branden.

Politiet valgte tidligere på eftermiddagen at spærre for trafikken i området, men nu har man åbnet op for det meste igen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik