Kraftig blæst: Øresundsbroen fraråder vindfølsomme køretøjer

Mandag eftermiddag har Øresundsbroen udsendt varsel på grund af kraftigt blæsevejr.

Mandag eftermiddag blæser det over hele Danmark.

Tidligere blev der frarådet kørsel på Storebæltsbroen med vindfølsomme køretøjer frem til klokken 19 på grund af blæsten.

Varslet er nu udvidet til at omfatte Øresundsbroen.

Det bekræfter Vejdirektoratet overfor TV 2 Lorry.

Her gælder varslet frem til klokken 22 i aften, og derfor kan det være en god idé at overveje, hvorvidt man skal køre over broen allerede nu.

Men hvad er et vindfølsomt køretøj egentlig?

- Et vindfølsomt køretøj forstås som et køretøj, som har en stor overflade i forhold til vægten på det. Det betyder, at det let kan skubbes af vinden, særligt i lidt voldsomt vejr, siger Jimmy Nyrup, der er vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Blæsten lader altså til at aftage i aften, og derfor gælder varslet indtil klokkenb 22.00.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik