Kræftsyge Louise: "Jeg talte med en præst og fik planlagt min begravelse"

En ny form for kræftbehandling har givet håbet tilbage til kræftsyge Louise Weile. En gruppe forskere fra Herlev Hospital vil nu udbrede metoden til flere patienter.

Kræftsyge Louise Weile kender efterhånden vejen til Herlev Hospital i søvne. Siden februar 2016 har hun nemlig haft sin gang på hospitalet hver tredje uge.

- I starten var det underligt, men nu er det ligesom en del af hverdagen, siger hun. 

quote Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg fik snakket med en præst og fik planlagt min begravelse. 

Louise Weile, kræftpatient, Herlev Hospital 

Hun er én af de patienter, der i dag er med i en forsøgsordning med immunterapi som behandling. Men da hun i 2016 fik at vide, at hendes modermærkekræft havde spredt sig til flere af hendes organer, havde hun intet håb. 

- Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg fik snakket med en præst og fik planlagt min begravelse. Jeg fik snakket med en advokat om mit testamente. Jeg fik snakket med mine børn og familie, og jeg besøgte et hospice for at finde ud af, om det var noget for mig, siger Louise Weile.

Immunterapi er en behandlingsmetode, hvor kroppens eget immunforsvar skal lære at bekæmpe kræftcellerne. 

Behandlingsmetoden blev for første gang godkendt som behandling i 2011. Terapien virker på patienter med kræft, der har spredt sig til resten af kroppen. Udbredt kræft kan nemlig ikke behandles med kemoterapi. 

-Jeg siger jo ja til alle muligheder for at prøve at overleve. Det er jo klart. For alternativet var jo bare, at man ikke kunne gøre noget, siger Louise Weile. 

Ung forsker i spidsen for projektet 

På Herlev Hospital ønsker en gruppe forskere nu at udbrede behandlingen. Den kun 32-årige Marco Donia står som torvholder for projektet. 

quote Vi vil gerne finde en ny form for immunterapi, som kan gavne flere kræftpatienter og ikke kun bestemte grupper. 

Marco Donia, Kræftforsker, Herlev Hospital

- I langt de fleste tilfælde var det ikke muligt at behandle patienter, hvis kræften havde spredt sig. Det kan man nu med immunterapi, forklarer Marco Donia. 

Behandlingerne har vist at være yderst effektiv for nogle patienter. Det er især patienter med modermærkekræft, der har haft gavn af behandlingen. Men der er stadig lang vej endnu ifølge Marco Donia.

- Vi vil gerne finde en ny form for immunterapi, som kan gavne flere kræftpatienter og ikke kun bestemte grupper, siger Marco Donia. 

Louise Weile er med i en forsøgsordning. Hun ved derfor ikke, om hun reelt set får immunterapi, eller om det blot er saltvand, hun får indsprøjtet i kroppen.

quote Min seneste scanninger viser, at kræften er formindsket. Så der er noget, som virker.

Louise Weile, kræftpatient, Herlev Hospital

- Men min seneste scanninger viser, at kræften er formindsket. Så der er noget, som virker, fortæller Louise Weile. 

Ifølge Marco Donia vil der nok gå yderligere 10-15 år, før immunterapien kan anvendes effektivt på alle kræftpatieneter. Der er nemlig også en række risici forbundet med behandlingen. 

- Men der er stadig et stort potentiale i det. Det er derfor, vi kæmper for forskningen af immunterapi, siger Marco Donia. 

På trods af sin unge alder har Marco Donia forsket i immunterapi i snart ti år. Han vandt i maj 2017 den såkaldte 'Juniorforskerpris for sin forskning inden for immunterapi.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik