Kræft: Forskere tester radioaktivt jodkorn

Rigshospitalet tester en ny metode til at bortoperere brystkræft. Metoden gør brug af et lille, radioaktivt jodkorn. Målet er at det blandt andet skal føre til mere sikre operationer.

Det lille jodkorn, som bliver testet på Rigshospitalet, er mindre end hovedet på en tændstik. Det lille korn skal hjælpe kræftlæger med at lave hurtigere og mere præcise brystkræftoperationer.

Som metoden ved brystkræftoperationer er nu, bruger kirurgerne et stykke ståltråd til at markere, hvor kræftknuden sidder. Men den metode er forbundet med en vis usikkerhed, da den ikke altid virker.

Det betyder at kvinderne kan risikere at skulle gennemgå både en anden og tredje operation for brystkræft. 14 procent af de førstegangs opererede kvinder, som er blevet opereret ved ståltrådsmetoden, bliver opereret igen, fordi hele kræftknuden ikke blev fjernet i første omgang.

Med den nye metode, som bliver testet nu, har man fundet en ny måde at markere, præcist hvor kræftknuden befinder sig. Et lille radioaktivt jodkorn sættes ind i brystet, der hvor knuden er, derefter kan man med en avanceret geigertæller, se hvad der skal fjernes.

LÆS OGSÅ: Hvad går pengene egentlig til?

Metoden er indtil videre testet på 350 kvinder, og forsøget ventes afsluttet til foråret. Hos Kræftens Bekæmpelse håber man på gode resultater, så metoden kan blive udbredt til hele Danmark.

Forskningsprojektet med det lille radioaktive korn er støttet med 1 million kroner fra Knæk Cancer-indsamlingen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik