Foto: TV2/Lorry

Kortvarigt stop for biltrafik til Sverige

Øresundsbroen er lukket på grund af tekniske problemer. Det er kun få dage siden, at broen også måtte lukke.

Biltrafikken på Øresundsbroen er fredag lukket i begge retninger halvanden times tid, nemlig fra 17.31 til omkring kl. 19. Årsagen er tekniske problemer, oplyser Øresundsbro Konsortiet.

Det er kun få dage siden, at en brand skabte lange bilkøer på begge sider af broforbindelsen. Tirsdag formiddag udbrød der ild i en lastbil med store trafikale problemer til følge.

Ingen mennesker kom noget til ved branden, men det tog flere timer at få den slukket og få ryddet vejbanen.