Nødsporet er åbent på Hillerødmotorvejen Foto: TV2/Lorry

Kørsel i nødspor lovligt på udvalgt motorvejsstrækning

Normalt giver det et klip i kørekortet. Men fra i dag kan bilister køre i nødsporet på Hillerød-motorvejen i myldretiden.

På en normal hverdagsmorgen kan der her være kø op til 7 kilometer.

Men fra i mandag morgen har bilister - som et forsøg - kunnet trille ud i nødsporet, når trafikken bliver for tæt.

Bilisterne får besked om det ekstra spor via trafiktavlerne.

Kørsel i nødsporet har været en succes i Holland og Tyskland. Det er første gang, det sker i Danmark.