Kontrol giver fiskerne stress

Fiskeridirektoratet har strammet reglerne for fiskeriet i Østersøen langt mere end EU kræver, og det belaster især fiskere på de små en-mandsfartøjer og joller. De får stress af de mange kontroller, skriver DAGBLADET Køge.

Hver gang en fiskekutter
eller en fiskejolle på over otte meters længde forlader en havn
ved Østersøen, skal de give Fiskerikontrollen besked enten via
trykknaptelefon, sms eller e-mail. Det samme skal de gøre, når
de går i havn igen. Desuden skal de sikre sig, at der maksimalt
må være et fejlskøn på otte procent i den vægt af torsk ombord,
som fiskeren også møjsommelig skal skrive i logbogen inden
anløb.Disse bestemmelser og endda endnu flere blev indført ved
årsskiftet, og det giver stress blandt fiskerne i den vestlige
del af Østersøen, hvor netop årets tre første måneder er
højsæson for torskefiskeriet. Ud over besværet med de mange
meldinger har især de mindre fartøjer virkelig problemer med
angivelsen af den eksakte vægt af torsk ombord. Det beror som
oftest på et skøn, da en enlig fisker ikke har en rimelig chance
for at veje fisken ombord i en jolle eller andet mindre
fiskefartøj, idet man næppe kan forestille sig, at køkkenvægten
hjemmefra skal med ombord. Har man f.eks. 150 kilo torsk ombord,
er det nemt at skønne 12 kilo forkert. Står Fiskerikontrollen på
kajen og vejer efter, ja så falder hammeren i form af en »bon«
på mellem 1000 og 5000 kroner. Den type bøder er der allerede
uddelt en hel del af i Østersø-havnene.- Det er simpelthen et
alt for bøvlet system, de har skruet sammen. Det er den værste
gang bureaukrati, vi har oplevet længe, så vi ser frem til at få
et møde med Fiskeridirektoratet snarest, da situationen er
uholdbar, hvis ikke for mange skal bukke under af stress og
lignende, siger næstformand i Danmarks Fiskeriforening, Kim
Hansen, til DAGBLADET.Han er også formand for fiskerne ved
Østersøen, og han pointerer, at de regler, Fiskeridirektoratet
har fastsat fra årsskiftet, er strammere end de aftaler, der
blev indgået i Bruxelles i efteråret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik